Skip to content

Profil

Profil

Genanvendt plast siden 1981

Brugt plast får nyt liv hos RC Plast

Hos RC Plast har vi i mere end 40 år arbejdet med at fremme cirkulær økonomi gennem genanvendelse af plast.
Vi omdanner industriens plastaffald (PIR) og plastaffald fra forbrugere (PCR) til nye råmaterialer i form af kvalitetsgranulat og kværn, der kan anvendes til produktion af nye produkter i plastindustrien. Det færdige granulat og kværn kontrolleres og analyseres på eget fuldskala laboratorium for at sikre produkter af rette kvalitet med de ønskede specifikationer.

Vi tilbyder også, at virksomheder kan få eget produktionsspild retur som ny genanvendt granulat, der kan genbruges i egen produktion.

Når vi modtager plastaffald (PCR) eller produktionsspild (PIR) til genanvendelse udføres kontrol, sortering og vejning. For at følge sporbarheden gennem hele processen registreres materialet med en QR kode. Det nyeste tiltag på RC Plast er et fuldautomatisk vaskeanlæg. Anlægget neddeler plastaffald fra forbrugere (PCR) til kværn som vaskes, sorteres og tørres. Herefter er det klart til videresalg enten som kværn eller til videre forarbejdning til granulat i ekstruderingsprocessen.

RC Plast tilbyder at varetage hele processen fra afhentning af PIR eller PCR til levering af plastgranulater eller kværn til ny plastproduktion.

Vil du vide mere?

Kontakt os på telefon +45 7522 5277

Play Video

Plastindustrien

Sammen om plast

Branchefilmen ’Sammen om plast’ understøtter vores fælles fortælling om, at plast har været med til at ”forme verden” gennem mange årtier – fra at gøre os ”hurtigere, klogere og mere kreative” – til at sikre innovative løsninger gennem genanvendelse.

Filmen fremhæver branchens mangfoldighed og rummelige arbejdspladser, der er præget af åbenhed, samarbejde og nytænkning. Den skaber en bevidsthed om industriens vigtige rolle i samfundet – og vores engagement i at udvikle løsninger, der både imødekommer nutidens behov og bidrager til en fremtid, hvor plast fortsat løser essentielle behov.

Know-how og effektive metoder

RC Plast er en virksomhed med et unikt kendskab til produktion af regenererede plastgranulater, der kan genanvendes i plastproduktionen. Vi skiller os ud ved at have en ekspertise, der ikke viger tilbage for nogen på markedet. 

Miljø og bæredygtighed

Selvom man designer, producerer og forbruger efter cirkulære principper, opstår der stadig affald og spild.

Siden 1981 har RC Plast arbejdet med miljørigtig håndtering, bearbejdning og genanvendelse af produktionsspild fra plastindustrien. Spild, der omdannes til nye råvarer i form af højkvalitets granulater.

80 % af produktets bæredygtighedsprofil fastsættes under konceptudviklingen. RC Plast tilbyder professionel og faglig sparring under udviklingsfasen – bl.a. omkring jeres muligheder indenfor bæredygtige alternativer til virgin plast, valg af materiale og rette materialesammensætning til det givne produkt. 

Vores værdier

Læs mere om vores værdier samt kvalitets- og miljøledelse her:

 

RC Plast forpligter sig til…

Vil du vide mere om RC Plast og vores værdier?

Kom i kontakt med os i dag!